Tidsbias. De fleste af os har en tendens til at prioritere nydelse i den nære fremtid frem for den, der først finder sted om mange år. Måske fascinerer disse superplanlæggere os, fordi de har et andet forhold til fremtiden, end vi selv har.
Fremtidsdyrkelse
For tiden vrimler det med historier om mænd og kvinder, der lægger en stor del af deres månedlige løn til side (eller rettere, investerer den) for at opnå større økonomisk frihed i fremtiden. FIRE-princippet kalder man det: »financial independence, retire early«. I Berlingske kunne man i denne uge således møde 30-årige Loui fra København, som hver uge investerer mere end halvdelen af sin løn for på sigt at blive fri af »37-timers-arbejdsugen og den politisk fastsatte pensionsalder«, som avisen skriver.
Måske fascinerer disse superplanlæggere os, fordi de har et andet forhold til fremtiden, end vi selv har. Studier viser, at de fleste af os har en tendens til at prioritere nydelse i den nære fremtid frem for den, der først finder sted om mange år. »Nærhedsbias« kalder videnskaben fænomenet, og det kan have mange uheldige konsekvenser. For det enkelte menneske kan skævheden betyde, vi bruger vores penge på en overdådig ferie i stedet for at spare op til vores pension – eller kysser kollegaen til sommerfesten, selvom vi godt ved, vi vil fortryde det dagen efter. På samfundsniveau betyder det, at vi har svært ved gøre de ofre, der er nødvendige for at bremse den ødelæggende globale opvarmning.
Del:



