Da den britiske teoretiske fysiker Paul A.M. Dirac i 1928 opdagede en af grundstenene til den relativistiske kvantefeltteori, sagde han, at han var mere optaget af, om hans ligninger var smukke, end om de passede til de eksperimentelle data. Hans opdagelse er i dag kendt som Dirac-ligningen, der førte til opdagelsen af positronen og gav Dirac Nobelprisen.

Dirac var en af den tids mest rationelle og logisk tænkende fysikere, og alligevel spillede æstetik en helt afgørende rolle i hans arbejde.