Forskerfejden. Problemet med videnskabelige tidsskrifter, der er villige til at publicere hvad som helst, vokser. Der bør gøres noget – men af hvem?

Fagfællebedømt fup

I 2013 sendte videnskabsjournalisten John Bohannon en saftig madding til redaktørerne på 304 videnskabelige tidsskrifter. Maddingen bestod i en videnskabelig artikel, der groft sagt påstod at have fundet en kur mod kræft. Bohannon havde dog med vilje indsat en række graverende metodefejl i artiklen, og spørgsmålet var, hvor mange af tidsskrifterne der opdagede dem. Det gjorde under halvdelen. Den anden halvdel, i alt 157 tidsskrifter, var parat til at publicere artiklen som peerreviewet forskning.

Tidsskrifterne i Bohannons stunt var alle open access, det vil sige tidsskrifter, hvor forfatterne betaler et gebyr for at få offentliggjort deres forskning, mens læserne til gengæld har gratis adgang. Det er en nobel tanke, og der findes i dag mange sunde open access-tidsskrifter, der spiller en vigtig rolle i det videnskabelige økosystem, men desværre er der også fremvokset en underskov af fuptidsskrifter, der er villige til at publicere stort set alt som peerreviewet forskning, hvis bare forfatterne betaler publiceringsgebyret.

Andre læser også