Pengemænd. Den danske magtelite er i dag befolket med cand.merc.er og andre businessuddannede. De har fortrængt ingeniørerne. Måske ikke den smarteste udvikling.
Eliten fra CBS
Medlemmerne af Danmarks økonomiske elite er noget særligt. De har typisk en kandidatgrad i erhvervsøkonomi, hvis de overhovedet har en formel uddannelse, og så er ikke særlig mange af dem kvinder. Måske mest fatalt er det relativt dårlige kendskab til teknologi.
Sådan adskiller den danske magtelite sig fra de fleste andre landes toplag. Det fremgår af en ny database, World Elite Database, udarbejdet af 70 samfundsforskere fra hele verden. Den dækker 16 lande og godt 3.500 individer med ekstraordinær økonomisk magt, heraf halvandet hundrede danskere.
Del: