Eksplosion aflyst

I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

I årtier har forskere, journalister og klimadebattører advaret om den såkaldte metanbombe i Arktis, som består af et udslip af enorme mængder metan, der som en slumrende drage ligger bundet i permafrosten. Metan er en langt kraftigere drivhusgas end CO₂, og scenariet beskriver en situation, hvor permafrosten smelter, dragen vågner, og metanen strømmer ud, hvorefter det udløser en accelererende og potentielt ukontrollabel opvarmning.

Det, vi ved nu

Et nyt internationalt studie anført af Universitetet i Greifswald i Tyskland tyder dog på, at billedet er mere nuanceret. Efter at have undersøgt over 600 jordprøver af permafrost fra otte regioner i Arktis konkluderer forskerne, at når permafrosten smelter, bliver der ganske rigtigt frigivet metan, men meget af den vil aldrig nå op i atmosfæren. I stedet bliver en stor del af metanen nedbrudt af mikroorganismer i jorden og omdannet til CO₂, inden gassen slipper ud.

Studiet viser endda, at dette mikrobielle metanfilter i store dele af Arktis næsten udelukkende domineres af én gruppe metanspisende bakterier, hvilket yderligere dæmper risikoen for et pludseligt metanudslip.

Det ændrer dynamikken markant: I stedet for et pludseligt og eksplosivt udslip af metan tyder resultaterne på en mere gradvis og langsomt stigende udledning af CO₂. I nogle tørre landskaber kan jorden endda optage metan fra atmosfæren, hvilket yderligere udfordrer billedet af den dramatiske detonering, som »metanbomben« har stået som symbol på.

Men …

Selvom CO₂ er mindre potent som drivhusgas end metan, bliver den længe i atmosfæren og akkumulerer over tid, så de samlede udledninger fra smeltende permafrost kan stadig blive betydelige. Desuden afhænger mikroorganismernes aktivitet meget af temperatur, fugtighed og hydrologi, som igen kan ændre sig hurtigt i et varmere Arktis.

LiveScience, 22. november