Astronomer har i næsten et århundrede jaget beviser for det mystiske mørke stof, som menes at udgøre en stor del af universets masse. Nu antyder nye målinger, at jagten måske er ved vejs ende. En forsker fra Tokyo Universitet mener nemlig at have fundet det første direkte spor efter de partikler, der udgør mørkt stof.

Siden 1930erne har forskere vidst, at galakser bevæger sig, som om de holdes sammen af noget usynligt. Det mørke stof afslører sig kun gennem sin tyngdekraft, og da det hverken udsender stråling eller absorberer eller reflekterer lys, har ingen hidtil kunnet måle det direkte. Det har fået astronomer til at gætte på, at der findes tunge, næsten ikkeinteragerende partikler, der udgør det mørke stof. De bliver kaldt WIMPs. Hvis to af dem mødes, burde de udslette hinanden og udsende energirige gammastråler.

En japansk forsker har potentielt set opdaget et mørkt stof i gammastråling i Mælkevejen. Arkivfoto: Marco Bertorello, Scanpix. 
En japansk forsker har potentielt set opdaget et mørkt stof i gammastråling i Mælkevejen. Arkivfoto: Marco Bertorello, Scanpix. 

Netop sådanne stråler kan nu være set i et NASA-teleskop. En japansk forsker har observeret gammastråling, der ikke ligner noget, der normalt udsendes fra stjerner, supernovaer eller andre kendte kosmiske fænomener, omkring Mælkevejens centrum. Den måde, energien er fordelt på i strålingen, passer derimod godt med det mønster, forskere forudsiger for WIMP-kollisioner.

Hvis tolkningen holder, er det ikke blot et bevis for, at mørkt stof eksisterer, men også at WIMP-partikler gør.

For at kunne konkludere noget er det dog nødvendigt, at andre forskergrupper gentager analysen. Den ultimative test bliver, om samme type gammastråler også kan findes andre steder, hvor forskere forventer, at mørkt stof ligger tætpakket, for eksempel i de små dværggalakser omkring Mælkevejen.

University of Tokyo, 25. november