Denne artikel udkommer også i Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev Under lup. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

Det er sjældent, at nogen siger noget dårligt om lys. Men der findes en stædig bevægelse af astronomer, zoologer og andre fagfolk, der står på mørkets side: De kæmper for ravnsorte nætter og uforstyrrede skumringstimer, for selvom mørket kan virke utrygt og ubehageligt, så giver det også plads til en hel stribe naturfænomener, vi ville miste uden. 

Det risikerer vi, når der bliver tændt lys alle vegne: gadelygter, havelamper, reklameskilte og lysprojektører på gamle kirker. Energibesparende LED-lamper har sat turbo på den store fortrængning af mørket, der forvirrer dyr og planter og skjuler himlens stjerner for os.

Derfor handler ugens nyhedsbrev om alt det, vi har at vinde, ved at dyrke mørket.

Nyhedsbrev: Under lup

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev, hvor vi bruger forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den. Udsendes hver anden uge.

1. Længsel efter mørke

Som barn var Johan Eklöf mørkeræd. Men som voksen zoolog vænnede han sig til at tilbringe nattetimer på skumle kirkegårde, for ellers kunne han ikke studere flagermus, og stille og roligt gik mørkets kvaliteter op for ham: I 2023 udkom hans bog Mørkemanifestet på dansk, hvori han fortæller, hvad vi mister, når vi tænder lys alle vegne. Det påvirker ikke bare dyr og planter, men også os selv, fordi oplysningen af natten forstyrrer det indre biologiske ur.

Selv er Johan Eklöf flyttet på landet, hvor der er rigtig mørkt, fortalte han til Tine Eiby under en skumringstime i Göteborg, som De kan læse om her.

Faktisk … trives halvdelen af alle pattedyr bedst, når det skumrer – og to tredjedele af verdens insekter er nataktive.

2. Stjerner forsvinder

Hvornår har De sidst set spor af Mælkevejen? Hvis intet dæmrer, er De ikke alene, for ifølge et studie har en tredjedel af alle mennesker mistet udsigten til Mælkevejen.

Man kan kun se stjerner i mørke, og selv de store avancerede rumteleskoper, der udforsker fjerne galakser, er absurd lysfølsomme: For eksempel går hele nattens arbejde tabt på et af verdens største rumteleskoper, når ivrige turister med lommelygter sniger sig over afspærringen til bjerget Roque de los Muchachos på øen La Palma.

Alt det menneskeskabte lys risikerer helt at kappe forbindelsen til stjernehimlen, der ellers har inspireret til nogle af menneskehedens allerældste myter og fortællinger, skriver Gunver Lystbæk Vestergård i denne artikel.

Faktisk … viser et studie, at nattehimlen bliver op til ti procent lysere hvert år.

3. Mod det uendelige univers

Til sidst et eksempel på, hvordan verden kan åbne sig, når man opsøger mørket: I midten af 1960erne kørte en teenagedreng mod en uoplyst golfbane med et halvanden meter langt hjemmebygget teleskop, monteret fast på en selvbygget cykelvogn. Missionen var at se på måne og planeter.

Som voksen blev drengen astronom og grundlagde sit eget felt inden for astrofysik, nemlig asteroseismologi. Jørgen Christensen-Dalsgaard er verdenskendt blandt astronomer, og i 2022 skrev Gunver Lystbæk Vestergård et portræt af ham i anledning af, at han blev tildelt Kavliprisen, der også kendes som den »lille Nobel«.

Faktisk … er Christensen-Dalsgaards særlige ekspertise at bygge modeller for, hvordan stjernerne skælver.

Til slut vil jeg blot gøre opmærksom på, at hvis De nu skulle føle Dem kaldet til at udforske tusmørket, er der særlig rig mulighed for det søndag den 21. december. Her indtræffer årets længste nattemørke, som varer hele 17 timer. En oplagt chance for at se lidt stjerner.

Nyhedsbrevet er tilbage igen om 14 dage, og indtil da er De som altid velkommen til at sende ris, ros og forslag til ideer@weekendavisen.dk, ligesom nye læsere kan skrive sig op her.

Med venlig hilsen

Louise Fogh Hansen
Videnskabsredaktør