Midt på dagen bliver det pludselig nat. Mørke trækker ind over byens tage, fuglene dæmper deres sang, temperaturen daler et par grader. Himlens blændende skive er blevet sort. Der danser en glorie omkring den, der strækker sig ud med silkeagtige stråler, som trådene fra en selvlysende gople.

Det er et af naturens undere, at Månens diameter og afstand til Jorden gør, at den lige præcis dækker for Solens skive ved en total solformørkelse. Derved afslører Månen et fænomen, som vi ellers ikke kan se: Solens korona – den dansende, perlemorsfarvede glorie.