Hawkings sidste teori

»Hvorfor er universet, som det er? Hvorfor er vi her?« Det var juni 1998, og den 23-årige belgiske fysikstuderende Thomas Hertog havde knap nok sagt goddag til den store mester Stephen Hawking bag træskrivebordet på University of Cambridge, da en computerstemme læste spørgsmålet højt. Hawking led af sygdommen amyotrofisk lateral sklerose (ALS) og havde mistet evnen til at tale og gå. Han klikkede sig gennem en samtale ved hjælp af en anordning ved højre hånd, en skærm på sin kørestols armlæn og en virtuel oplæser.

Geniet, der nævnes i samme kanon som Newton og Einstein, havde spurgt efter unge Hertog, fordi han havde brug for hjælp til at løse sit sidste udestående med universet: Hvorfor synes alle de fysiske love fintunet til liv? En lidt stærkere tyngdekraft, en lidt varmere baggrundsstråling, en lidt lettere neutron eller en lidt svagere kernekraft og universet ville have været goldt.