Angstens udspring

I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

Hjertebanken, åndenød, koldsved og tunnelsyn. Angst er den hyppigst forekommende psykiatriske lidelse i Danmark, og det anslås, at 350-400.000 danskere oplever symptomer, der opfylder kriterierne for en angstdiagnose.

Den dominerende opfattelse har længe været, at tilstanden primært styres af hjernens neuroner. Derfor har næsten al angstmedicin i årtier kun været rettet mod nervecellerne og deres signalstoffer.

Det, vi ved nu

Men ny forskning fra University of Utah, publiceret i tidsskriftet Molecular Psychiatry, viser nu, at hjernens immunceller, de såkaldte mikroglia, kan spille en hidtil ukendt rolle for vores psyke. Tidligere har man stort set kun anset dem for at være hjernens sundheds- og rensningssystem.

Forsøg på mus tyder på, at det ikke er nervecellerne, men to forskellige grupper af mikroglia, der regulerer angst. De fungerer som et speeder- og bremsesystem, hvor den ene gruppe øger angsten, mens den anden dæmper den. Når forsøgsmus kun fik »speedercellerne«, de såkaldte non-Hoxb8-mikroglia, blev de markant mere angste. Fik de kun »bremsecellerne«, Hoxb8-mikroglia, forblev de rolige. Når begge grupper var til stede, holdt de hinanden i skak, så angsten forblev på et normalt niveau.

Ifølge forskerne markerer opdagelsen et paradigmeskift, fordi det peger på, at visse neuropsykiatriske lidelser kan opstå, når hjernens immunsystem ikke fungerer optimalt.

Men …

Selvom resultaterne er både overraskende og lovende, kan forsøg i mus ikke bare overføres til mennesker. Derfor udgør studiet kun det første skridt i en lang forskningsproces. Opdagelsen peger dog på, at fremtidig angstbehandling måske ikke bør rette sig mod nervecellerne, men i stedet mod immuncellerne og deres indbyrdes balance. 

Molecular Psychiatry, 13. november