Nødvendighed. En række hidtil ikke offentliggjorte breve fra Victoria Benedictsson viser den tætte forbindelse mellem det litterære og pekuniære i den svenske forfatters frihedskamp.
Pengenes tryghed
Den 12. juli 1888 skriver den svenske forfatter Victoria Benedictsson et hjerteskærende brev til August Rasmussen, direktør på Casino Teatret i København. »Jeg sagde det jo!« indleder hun med henvisning til en tidligere samtale om hendes mulighed for at begå sig som svensk dramatiker i Danmark – og ikke mindst om de pekuniære vilkår.
Victoria Benedictsson (1850-88) skriver om penge. Det gør hun tit, for hun skal – som så mange andre af samtidens forfattere – forsørge sig ved det, hendes pen kan skaffe hende. Derpå indleder hun egentlige forhandlinger med teaterdirektøren:



