For mange år siden var jeg til afslutningsfest i den fodboldklub uden for Roskilde, jeg var medlem af i gråzoneårtiet mellem ungdom og alderdom. Vi var et lukket hold, hvis deltagere alle havde passeret vores talents zenit.

Vi spillede med otte mand nede bagved, hvis opgave det var med forskellige indslag af destruktion at standse de mere og mindre talentfulde typer, modstanderne stillede med, og som kom i stadige angrebsbølger. Det meste spil kom til at foregå på de bageste afsnit af vores banehalvdel.