Har man fulgt sommerens debat om den skandaleramte cambridgeprofessor Jason Arday, kan man næsten få det indtryk, at aktivistiske akademikere og deres venstreorienterede håndlangere på universiteterne udgør den primære trussel mod den videnskabelige integritet.

Der er utvivlsomt problemer i de små celler af den videnskabelige verden, hvor man åbent tilslutter sig en venstreorienteret agenda. Men man stikker sig blår i øjnene, hvis man tror, at tvivlsom forskning er en særlig venstreorienteret disciplin.