Larven fra helvede – eller egeprocessionsspinderen, som er dens mere udramatiske alias – er kommet for at blive, så vi kan lige så godt vænne os til den og lære nye måder at beskytte os på, hvis vi ender i ubehagelig nærkontakt.

I den forbindelse er der en god og en dårlig nyhed. Den gode først: Det drejer sig ikke om liv eller død for os mennesker. Og så den dårlige: Fra naturens hånd er larven, der i fuldvoksent stadie er tre-fire centimeter lang, udrustet med et noget nær perfekt våbensystem.