Mange ting ved Folketeatrets iscenesættelse af Stine Pilgaards roman Meter i sekundet er tilforladelige. Den nedtonede scenografi med to vindblæste træer signalerer effektivt Vestjylland, og den store lysende halvcirkel i baggrunden sætter med sine skiftende farver effektivt stemningen – snart er vi i gråvejr, snart er vi i fuldmåneskær. 

Det akkompagnerende liveband og de udleverede sanghæfter med tekster baseret på velkendte melodier luller os sikkert ind i højskoleånden. Karla Rosendahl er tilforladelig og troværdig som den nybagte mor, der er flyttet til Vestjylland, fordi manden Rasmus er blevet ansat på en højskole som skrivelærer. Resten af ensemblet er tilforladeligt i deres skiftende roller som blandt andre gæv dagplejemor, forfjamskede og kæphøje højskoleelever, flere kørelærere, Anders Agger og diverse brevkasseskribenter. Ligesom i romanen fylder hovedpersonens tjans som brevkasseredaktør/selverklæret »orakel« en del: Der er både en elev, der gerne vil score sin lærer, en kvinde, der ikke føler sig gammel, og en ung mand, der synes, livet er svært.