Siden de græske bystaters fremkomst har menneskene befundet sig i spændingsfeltet mellem en tro på det bestående og en drøm om nye muligheder. I antikken er tilværelsen anskuelig, og verden ordnet som et smykke (på græsk: kosmos) eller en lignelse: Alt i naturen, den indre og ydre, viser tilbage til en guddommelig fornuft. Og selvom kristendommen gør op med denne hjemkomstens verden og skiller hjemkomst fra herkomst, forstås verden stadig som »den bedst mulige«.

Det er først fra 1500-tallets gryende modernitet, at den trygge ramme sprænges, og verden bliver både uendelig, genstand for beherskelse og en kampplads for modsætninger. I dag har vi, menneskene, for længst taget magten over verden, men uden længere at føle os hjemme i den. Og hvad stiller man så op? Det er spørgsmålet, som teolog og religionsfilosof Niels Grønkjær søger at besvare i Den nye verden. Efter revolution og konservatisme, sidste bind i en mesterlig trilogi, der allerede står som et hovedværk i det 21. århundredes danske filosofi.