Hvis en kvinde siger, at det forandrede hende for altid at blive mor, er det måske nok mildt irriterende, men ikke desto mindre korrekt. Efter graviditet og fødsel har hendes krop ændret sig på så mange måder, at det fylder over 200 sider at beskrive dem alle.

Hun kan stå tilbage med udspilede ribben, ustabilt bækken og delte mavemuskler. Heller ikke hjernen går fri. Nogle forandringer er midlertidige, fordi kroppens organer kan nulstille sig – involution hedder det. Det gælder blodårerne, der først udvider sig og danner nye kar for senere at trække sig sammen igen, og livmoderen, der går fra størrelse vandmelon til klementin efter fødslen. Andre forandringer er varige. Ukendt for mig var det lettere foruroligende fænomen mikrokimærisme, hvor celler fra fosteret vandrer over i moderens krop og bare bliver hængende. Forskning tyder på, at de både kan gøre gavn og forvolde skade. De kan fremme sårheling og beskytte mod hjerte-kar-sygdomme, men også øge risikoen for autoimmune sygdomme.