Anmeldelse: Farvel til Panic Beach. Med brutal og sært menneskeelskende prosa opruller Sara Stridsberg en slægtshistorie, hvor smerten er stor, og undergangen er allestedsnærværende.
Tilbage ind i ulykken
Udgangspunktet for Farvel til Panic Beach er velkendt: En slægts banesår skal udpeges og tidsfæstes. Hvornår løb toget af sporet? Det er fortælleren Nina, der påtager sig dette arbejde i kølvandet på lillesøsterens selvmord flere år tidligere – lige siden har hun levet en skyggetilværelse, hvor hun pendulerer mellem skuespillervenindens garderobe og Berzelii Park i et nutidigt Stockholm.
Nina lader historien begynde, da oldemoren Laura føder sønnen David og lader ham få to fædre, drukkenbolten Harry og den velstillede jøde Samuel. Til fødegangen sender Samuel en buket lyserøde nelliker, om hvilken der profetisk står: »Buketten er den største af mødrenes buketter på stue fem, den er indiskret og lugter af en håbløs og lidt tarvelig lykke.«
Del:
