Sprogrens 

Efter for nylig at have deltaget i en paneldebat om behovet for, at vi danskere tager afsked med Amerika – sammen med Danmarks fremmeste sprogrenser, hvad angår anglicismer, som tilfældigvis også er det nyeste medlem i Dansk Sprognævn, nemlig Jarl Cordua – er jeg selv blevet smittet af trangen til at finde pudsekluden frem, især når jeg støder på unødvendige engelske gloser.

I denne uge er der anledning til at rette blikket mod Amalienborg, da det er blevet tid til det årligt tilbagevendende kongelige motionsløb, som blev afviklet første gang i 2018, da den daværende kronprins Frederik fyldte 50. Løbet finder sted anden pinsedag simultant i flere byer, og man kan selv vælge, om man ønsker at gå eller løbe fem eller 10 kilometer. Så langt, så godt, men som Jarl Cordua også har påpeget, hvorfor hedder det Royal Run? Det er trods alt, gætter jeg på, alligevel fortrinsvis danskere, der vælger at bruge helligdagen på at løbe i hælene på monarken og hans familie.

Et andet ærkedansk initiativ, der af uransagelige årsager bliver markedsført på engelsk, er Odenses markering af 150-året for H.C. Andersens død. ANDERSEN FOREVER kaldes fejringen, der indledes 4. august og tilsyneladende fortsætter langt ind i efteråret. Programmet lyder ellers lovende. På forfatterens dødsdag skal man for eksempel spidse ører, når kirker over hele landet klokken 11.04 sætter gang i deres klokkespil og i en halv time lader melodier som »I Danmark er jeg født«, »Danse, danse dukke min« og »Hist, hvor vejen slår en bugt« lyde. Jeg har allerede sat kryds i kalenderen. Men ANDERSEN FOREVER? Really?

Jeg ved ikke, om denne hang til anglofil navngivning skyldes kulturelt mindreværd eller marketinghensyn, men nu hvor vi alligevel er i gang med at løsrive os fra det amerikanske overherredømme og genopfinde os selv som enestående verdensborgere, kunne man jo passende overveje at kalde de ting, vi gør, noget dansk.

Kongehuset har ovenikøbet en god undskyldning for at ændre navnet uden at tabe ansigt: Eftersom tronskiftet har fundet sted, kan et »kongeløb« ikke længere give anledning til rygter om, at et mytteri finder sted inden for kongeslottets mure. Og lyder det ikke også bare flot: Kongeløbet!

Hvad angår Andersen-fejringen, så er ANDERSEN ALTID vel hverken mere eller mindre æggende end den nuværende projekttitel. Et andet bud kunne være: »Eventyret slutter aldrig.« Det er selvfølgelig medmindre man får sidestik og må give op, før man når målstregen.