Rocazino-undtagelsen

Man ved, man ikke må, men gør det hele tiden: forlader sig slattent på engelske låneord og forsømmer de danske alternativer, skriver crispy i stedet for sprød, eller at nogen »står op for« noget. Det lyder grelt, når andre gør det, og gør endnu mere ondt, når man selv blamerer sig.

Men. Det eneste, der er mere irriterende end anglicismer, er de mennesker, der påpeger dem. Selvudnævnte sprogrøgtere, som af princip modsætter sig al brug af fremmedord. Det er – undskyld mig – en gammelmandsvane. Det ved jeg, fordi jeg selv kan mærke, hvordan det begynder at trække i pegefingeren, når jeg hører purunge mennesker tale flydende danglish. Man må prøve at holde den i lommen og trække vejret roligt, når nogen opfordrer til, at nogle andre »tager plads«, og mener emotionelt, ikke på en stol.

Det er næsten altid en god idé at finde frem til det danske ord, fordi man tvinger sig selv til at præcisere, hvad man mener. Når min sløve hjerne foreslår cute, mener jeg så nuttet? Eller lidt mere affekteret: bedårende? Eller lidt mere irriteret: nysselig? Eller bare for en eneste gang at bruge det i en sætning: vakker?

Og ih, man kan føle sig så pligtopfyldende, at man næsten er på tværs, når man retter selv acceptable låneord til mere gammeldanske alternativer: ikke alien, men rumvæsen, ikke tv, men fjernsyn. Dejligt krukket. Min nostalgisk sindede ven tager altid en vogn, ikke en taxa, og jeg fornemmer, at han ville ønske, han kunne praje en drosche.

Men nogle gange er engelske indlån vidunderlige. Når de ikke er uforvarende, slappe, men overlagt fremmedgørende fremmedsprog. Ikke et enkelt kviklåneord, men en hel sætning med vilje. Vi kan kalde det Rocazino-reglen. Sangen All my love har fået et forunderligt comeback de seneste år, så lifligt underlig en popsang; »havernes duft siver ud som tåge gennem hver en hæk,« inden det helt renhjertede: »All my love/ I will give you if you want.« Det fungerer. 

Ligeså Elsk mig i nat, hvor omkvædet frejdigt bliver til »Love me tonight«. Og tusind jukebokse skriger honey honey/ give me give me/ money money? 

Så man nærmest kan smage tørisen fra røgmaskinen på diskoteket, som klubben hed i gamle dage.