Begær. Cirka 16 procent skifter seksualitet i løbet af deres liv, viser nyt svensk studie. Det er især kvinder, bi- og homoseksuelle, der får nye orienteringer.
Moderne drifter

Illustration: Marine Buffard
Da Mark voksede op i 90ernes Storbritannien, kunne han godt mærke, at han var anderledes end de andre drenge. Han brød sig ikke om sport, han elskede farven pink, og han var mere forsigtig og blid end de andre drenge i klassen. Fraværet af traditionelle maskuline værdier overbeviste den unge teenager om, at ingen kvinde ville kunne finde ham tiltrækkende.
»Jeg følte mig mindre og mindre tilpas omkring kvinder, og jeg blev mere og mere interesseret i mænd på en meget intens måde,« fortæller han i en video på sin YouTube-kanal.
Del: