Orgasmekløften

Løn, seksuelle krænkelser, barsel, bestyrelsesposter. Orgasmer?

Debatten om ligestilling har hidtil kredset mest om arbejdslivet, men i en bølge af nye studier bliver der sat fokus på en særlig ulighed i sexlivet: Mænd får oftere orgasmer end kvinder. Internationalt taler man om The Orgasm Gap, »orgasmekløften«, som senest blev dokumenteret i et studie fra januar 2022 med deltagelse af i alt 2303 canadiere. Her viste forskellen sig med følgende tal: 86 procent af mændene fortalte, at de fik en orgasme under deres seneste seksuelle møde med det modsatte køn, mens det tilsvarende var tilfældet for 62 procent af kvinderne. Det svarer til, hvad lignende studier fra USA, England og Danmark har vist. I Projekt Sexus-rapporten fra 2019 delte over 62.000 danskere erfaringer fra deres sexliv, og deres svar viste samme ulighed.

Samtidig går et andet mønster igen på tværs af studierne: Kvinder får oftere orgasmer, hvis de onanerer alene, eller hvis de dyrker sex med en anden kvinde frem for med en mand. 86 procent i lesbiske forhold får »ofte til altid« orgasmer under sex, viser Sexus-tallene, mens verdens største onanistudie, TENGA Self-Pleasure Report fra 2019, viste, at fire ud af ti kvinder opnår større nydelse ved onani end ved sex. Hos mændene er det kun hver femte, der foretrækker solosex. Hvorfor har så mange kvinder svært ved at »komme«, når de dyrker sex med en mand?

Den nyeste forskning søger svar i alt fra den seksuelle debut til det sprog, vi bruger til at beskrive vores fælles sexliv. Seksualitet er i højere grad bundet af traditioner end biologi, viser analyserne: Det handler om, hvordan vi definerer »regulær sex«, og hvem der får lov til at »komme« først.

Den første gang er afgørende

Maria Stevenson har læst på lektien og ser en rød tråd på tværs af de mange nyere studier; et behov for et øget fokus på kvinders seksualitet. Hun er sundhedsplejerske og i gang med at tage en master i sexologi på Aalborg Universitet, hvor hun netop har været med til at skrive en opgave på baggrund af den seneste videnskabelige litteratur om orgasmekløften.

»Regnestykket om orgasmer går på ingen måde op,« lyder hendes analyse. »Vi skal en gang for alle i gang med at udligne en asymmetri i den seksuelle nydelse mellem mænd og kvinder, der har eksisteret meget, meget længe.«

Divergensen viser sig allerede ved den seksuelle debut. Mandens behov for at ejakulere dikterer forløbet, og fraværet af orgasmer påvirker kvinders forventninger og lyst til sex resten af livet, viser et studie blandt 838 canadiske universitetsstuderende, publiceret i The Journal of Sex Research i januar 2022.

Resultaterne viser et endnu større gab end det, vi kender fra de erfarne udøvere: 69,5 procent af mændene svarer, at de oplevede at få orgasme, første gang de dyrkede sex, mens det blot var 8,2 procent af kvinderne. Til gengæld udligner forskellene sig ved onani. Mænd onanerer oftere end kvinder, men orgasmekløften mellem kønnene er mindre ved de første forsøg med masturbation, og kvinder og mænd er lige tilfredse med første gang, de masturberer.

Uligheden er altså forbeholdt det heteroseksuelle forhold, og ifølge studiet om den seksuelle debut er det en ulighed, der forplanter sig til resten af livet. Undersøgelsen viser en sammenhæng mellem kvinders fravær af orgasmer og manglende lyst.

Traditionelt har forskningen forklaret uligheden med, at kvinder simpelthen har en svagere seksuel drift end mænd. Men forfatterne til det canadiske studie nedtoner de biologiske forskelle. Hvis kvinder opnår orgasmer, første gang de dyrker sex eller onanerer som teenagere, er deres lyst på højde med mændenes som voksne, viser resultaterne. Derfor konkluderer seksualforskerne Peragine og Skorska, at »kvinders manglende lyst hellere skal forstås som en forskel i forhold til seksuelle erfaringer frem for forskelle mellem køn«.

Andre sexologer fastholder et fokus på de biologiske forskelle; at mænd og kvinder er født med forskellige niveauer af sexlyst. Men den køber Maria Stevenson fra masteruddannelsen i sexologi ikke. Hun henviser til andre studier, der også viser tegn på, at uligheden i adgangen til nydelse bliver skabt af nedarvet kulturel og sociologisk adfærd:

»Vi ser, at kvinder oftere tilbyder oralsex, end mænd gør, og hvis du ser på hook-ups (seksuelle førstegangsmøder, red.), slutter de ofte med, at manden kommer, uden at kvinden gør. Det tyder altså på, at det er mandens seksualitet, der styrer den fælles seksuelle adfærd – med penis, penetration og ejakulation i fokus – uden at det ligefrem udgør en tryllestav for kvinderne.«

Stevenson står langtfra alene med den slags udsagn. De senere år har et opråb om seksuel ligestilling bredt sig til populærkulturen; til bøger, tegneserier, tv-serier og musik, og særligt ét fokusområde går igen: tappen øverst på kvindens køn – et forunderligt organ, der har vist sig både større og mere forbundet til orgasmer, end mange længe gik og antog.

Klitoriskomplekset

Becoming Cliterate, hedder en bog af psykologen Laurie Mintz, der udkom i 2018. Her skriver hun om, hvorfor orgasmeligestillingen er vigtig, og hvordan vi opnår den. Vi skal tage afstand fra århundreders misforståede opfattelse af klitoris, siger hun. Væk med Freuds nedgøren af klitorisorgasmer og ophøjelse af de svært opnåelige vaginale orgasmer, væk med religiøs og historisk udskamning af kvindens lyst og ind med mere stimulans af netop klitoris.

Det er den samme pointe, som tegneserierne Kundskabens frugt og Orgasmebogen fra henholdsvis Sverige og Danmark illustrerer. »Rør ved klitoris,« lyder opfordringen i taleboble over sexologen Alfred Kinsey i Orgasmebogen fra 2020.

Den danske kunstner Kristine Tiedt henviser til amerikaneren, der var med til at opdage orgasmekløften, og som med sin rapport Sexual Behavior in the Human Female fra 1953 for første gang var med til at sætte fokus på kvindens nydelse. Kinsey talte med over 12.000 amerikanere om deres sexliv, og kvinderne berettede om en skævhed mellem at masturbere alene og at dyrke sex med mænd. Klitorissen var en afgørende faktor, fortalte de – og for første gang var der forskere, der delte kvindernes erfaringer.

Så langt, så godt. Men det var først i 1998, at man fik kortlagt klitorissens fulde omfang. Urologen Helen O'Connell opdagede, at knoppen kun er toppen af isbjerget, og at organet i virkeligheden er syv til ti centimeter langt; med to arme der omfavner vaginaen, og som tilmed vokser i takt med knoppen, hvis klitorissen bliver stimuleret et eller andet sted på sit samlede organ. »Altså er vaginalorgasmer også klitorisorgasmer,« lyder det i en taleboble over den franske gynækolog Odile Buisson i tegneserien Kundskabens frugt.

På trods af vaginaens sammenhæng med klitorissen er penetration dog langtfra nok for de fleste. Faktisk er det kun omkring 20 til 25 procent af kvinder, der overhovedet er i stand til at få en orgasme udelukkende ved penetrationssex, viser seksualforskning på tværs af studier. Orgasmekløften opstår altså især på grund af måden, de fleste dyrker sex på: Penis penetrerer vagina. Punktum. Men klitoris og resten af kroppen skal i højere grad involveres, siger Annamaria Giraldi, professor i sexologi ved Københavns Universitet.

»Kvinders seksualitet har i mange år været underprioriteret i forhold til mænds, men det har langsomt udlignet sig, og i dag ved vi for eksempel, at de fleste kvinder skal have stimuleret klitoris for at opnå en orgasme.«

Hun mener derfor, at heteroseksuelle par med fordel kan tage ved lære af de lesbiske; mere berøring af hele kroppen, mere oralsex på kvinden – og så skal man fortsætte med at have sex, selvom manden får en udløsning.

Sex uden formål

Debatten om ligestilling har allerede været med til at udligne nogle af kønsforskellene i det seksuelle rum, hævder nogle forskere, og Giraldi er én af dem. Hun påpeger, at kvinder i dag er mere oplyste om deres egen seksualitet, og at de for eksempel onanerer mere end tidligere. Desuden viser Projekt Sexus, at de generelt er mere tilfredse med deres sexliv, end mænd er. Derfor skal vi heller ikke tillægge fordelingen af orgasmer for stor betydning, understreger hun.

»Det er farligt at gøre orgasmer til det gældende parameter for kvinders seksuelle nydelse. God sex handler om mange ting, og det er forskelligt, alt efter hvem du spørger. Det handler også om at være tæt på sin partner, det handler om at føle sig anerkendt – og hvis vi udelukkende jagter orgasmer, kan det let komme til at stå i vejen for den generelle nydelse.«

Dermed går Giraldi altså imod, hvad de mange nye studier hævder; at orgasmekløften også er et udtryk for, at kvinder opnår mindre nydelse i heteroseksuelle forhold, end mænd gør – dén holdning, som Maria Stevenson fra Aalborg Universitet deler.

Derfor spørger jeg Stevenson, hvorfor uligheden i adgang til orgasmer fortsat er et problem, selvom kvinder generelt beretter om et sexliv med mere nydelse end mænd? »Fordi jeg tror, at tallene er udtryk for, at kvinder ikke ved bedre,« svarer hun.

»De ved ikke nok om deres egen seksualitet til at forstå, hvilken nydelse de går glip af.«

Andre påpeger, at manglende viden gælder begge parter. Det store fokus på orgasmeulighed bunder i en »begrænset« forståelse af egen seksualitet hos både mænd og kvinder, hævder Holger Spanggaard, der er privat sexolog. Han arbejder blandt andet med en tantrisk praksis, der fokuserer på nydelse uden orgasmer i fokus.

»Fraværet af orgasmer er ikke nødvendigvis en hindring for et godt sexliv. Faktisk kan selve jagten på orgasmer være en forhindring, fordi det leder til målorienteret sex, hvor man helt glemmer at nyde rejsen mod målet,« siger han. »Der er for eksempel også en målsøgende tendens blandt nogle kvinder, hvor man gnubber klitoris for at opnå den ene orgasme efter den anden, uden at orgasmerne nødvendigvis bliver særlig dybe.«

Medianlængden på et samleje er omkring fem minutter. Det viste et studie, publiceret i The Journal of Sexual Medicine i 2005, hvor 500 heteroseksuelle par fra fem lande tog tid på deres seksuelle aktivitet over fire uger. I den tantriske praksis arbejder man med at forlænge nydelsen. Ifølge Holger Spangaard er det muligt for en mand at få orgasmer uden at ejakulere, og nogle mænd er endda i stand til at nå flere klimakser, uden at det nødvendigvis indebærer penetration. Der er dog fortsat »dybe forskelle« på mænd og kvinders seksualitet, mener han.

»Der er noget basalt biologisk i mænd, der giver dem lyst til at ‘fyre ejakulationen af’, mens kvinder har et større behov for at blive ‘rummet’ i den seksuelle intensitet,« siger Spanggaard.

»Derfor bliver det nemmere for kvinden at opnå nydelse, hvis begge parter formår at blive i den seksuelle intensitet med hinanden i længere tid. Kort sagt handler det – især for manden – om at kunne give sig hen til maksimal nydelse uden at give efter for trangen til at forløse spændingen.«

Seksuel mindfulness

Der er begrænset med evidens bag tantraens effekt, understreger Annamaria Giraldi fra Københavns Universitet. Men hun bifalder generelt redskaber, der kan gøre den seksuelle akt mindre målrettet, siger hun og henviser til den kliniske behandling, som hun også arbejder med. På Sexologisk Klinik på Rigshospitalet anvender man i dag det, der bliver kaldt seksuel mindfulness; en praksis, hvor man i lighed med tantra fjerner fokus fra konkrete mål med sex til fordel for evnen til at være til stede. »Vi arbejder ud fra anerkendelse af, at god sex ikke alene handler om at få orgasmer. Det handler i højere grad om at kunne være til stede både psykisk og fysisk.«

Rent klinisk ser orgasmeuligheden ud til at være et mindre presserende problem end tidligere. Annamaria Giraldi henviser til tal fra Sexologisk Klinik, der viser, at andelen af patienter, der henvendte sig med »orgasmeproblemer«, faldt fra 23 procent i 1986 til fire procent i 2011. I stedet er det i dag »smerter«, der fylder mest, fortæller hun. Klinikken har derfor fjernet fokus fra orgasmer, og samtidig »har mindfulness vundet indpas overalt inden for sexologien«, siger hun.

På linje med studier i orgasmekløften er der i dag studier, der undersøger en mere meditativ tilgang til sex som et redskab til seksuel ligestilling. I et studie fra Archives of Sexual Behavior fra 2021 har man for eksempel målt effekten af seksuel mindfulness ved at analysere interviews med 1.473 heteroseksuelle par. Parrene er blevet vurderet efter, i hvor høj grad de var i stand til at praktisere en »ikkedømmende« tilgang til sex, og om de evnede en »opmærksom tilstedeværelse« med hinanden. Resultaterne viser en sammenhæng mellem netop disse to parametre og en positiv effekt på den »seksuelle harmoni« hos begge parter.

Ironisk nok ser et mindre fokus på orgasmer ud til at øge forekomsten: I studiet skriver forfatterne i en sidebemærkning, at seksuel mindfulness også var forbundet med en »konsistent« og »højere« frekvens af orgasmer hos kvinderne.