Interview. 96-årige Inge Lynge grundlagde psykiatrien i Grønland og oplevede kultursammenstødet, der førte til nogle af de sager, som grønlænderne i dag bebrejder danskerne. Men måske giver det slet ikke mening at tale om skyld.

Godt håb i Helsingør

Inge Lynges skæbne blev beseglet en novemberaften i 1959. Ombord på Den Kongelige Grønlandske Handels skib Umanak mødte hun den grønlandske forfatter og billedkunstner Hans Lynge, der var på vej hjem til Grønland efter at have boet en årrække i København og været indlagt et år på hospital med tuberkulose.

Inge, der dengang stadig hed Overgaard til efternavn, var nyuddannet og havde fået en stilling som assisterende læge i Godthåb, senere kaldet Nuuk. Hun følte sig draget af Grønland, og efter den aften på havet også draget af den 20 år ældre kunstner, der blev hendes livsledsager indtil sin død i 1988.

ppjo
(f. 1965) blev efter jurastudier på Aarhus Universitet uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1992. Han har arbejdet på Horsens Folkeblad, Jyske Vestkysten og Radio Gladsaxe og siden 1996 på Weekendavisen. I 2011 afslørede han hjerneforskeren Milena Penkowa og Danmarkshistoriens største sag om videnskabelig svindel, ligesom han bl.a. har dokumenteret, at den danske diplomat i Berlin Vincens Steensen-Leth under krigen hjalp Stauffenberg-gruppen, der forsøgte et attentat på Hitler, samt opklaret omstændighederne omkring forfatteren Herman Bangs død i et tog i USA. Han har skrevet bøgerne Tandlægens masker, Forførerne, Flaskens ånd, Generalen – Kjeld Hillingsø og Det fordømte menneske – Jørgen Leth og den nye sædelighedsfejde.