Frikvarter. Halvt krimi noir, halvt Harlem-turguide, helt igennem underholdende. Colson Whitehead fører en usandsynlig helt på storbyodyssé mellem gangstere og byggematadorer.

Sprogets Tarantino

Mellemhandleren, stikirenddrengen, hæleren, småsvindleren er sjældent nogens helt eller hovedperson. Men det er han i Colson Whiteheads overskudsboblende blanding af krimi noir og turguide til Harlem i de år, 1959-1964, da borgerrettighedsmanifestationer og optøjer kogte op som asfalten på en skoldhed newyorkerjulidag.

Raymond Carney hedder vor protagonist, møbel-, antikvitets- og skrammelhandler på Harlems 125th Street og i egen selvforståelse »lovlydig i den forstand, at han ikke var så kriminel igen«. Han lider af opadstræbende ambitioner – i klar afstandtagen til en barndom med en tidligt afdød mor og en gangsterfar, der ikke efterlod ham andet end ønsket om ikke at blive som ham. Samt en pickup og 30.000 dollar fundet i pickuppens reservehjul, startkapitalen til Carney Furniture.

olny
(f. 1956) er journalist og tidligere udlandsredaktør. Uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus i 1980. Har tidligere arbejdet på Aalborg Stiftstidende, Ritzaus Bureau og Information. Har som journalist blandt andet dækket Sydafrikas befrielse fra apartheid, Jerntæppets fald, Sovjetunionens sammenbrud og borgerkrigene i Jugoslavien. Var Weekendavisens korrespondent i New York i 2015-16 og dækkede her blandt andet Trumps succesrige valgkampagne.

Andre læser også