Spørger man en vaskeægte litterat, hvilken faglig disciplin der ligger allerfjernest fra litteraturens skønhed og den humanistiske metode, kunne svaret meget vel være jura. Kynisk og rammesat, fantasiløst som bare fanden. Og sandsynligvis kunne flere jurister tilsvarende finde på at hævde, at skønlitteraturen er virkelighedsfjern og primært bør interessere pladderhumanister med hang til dagdrømmeri.

Men intet kunne være mere forkert, hvis man spørger forfatter og tidligere dommer Peter Garde, der for nylig satte sidste punktum i det imponerende trebindsværk Verdenslitteraturens jura, hvor han kæmper hæderligt mod myten. Garde er cand.jur., men kan sin skønlitteratur og vil lægge hovedet på blokken for sin påstand: Jura og litteratur er uløseligt forbundne størrelser. Humanister, litterater og andre læseheste, der måtte vove at betvivle dén udmelding, inviteres venligt, men bestemt til at læse bevismaterialet. Men inden da kan de med fordel lægge blødere ud med dette interview.