Skyttegravskrig

Det var egentlig meningen, at den palæstinensiske forfatter Adania Shibli skulle have modtaget den tyske litteraturpris LiBeraturpreis denne fredag i forbindelse med afholdelsen af årets bogmesse i Frankfurt for romanen Minor Detail.

Men priskomiteen Litprom meldte sidste fredag ud, at de har besluttet at udskyde ceremonien til et senere tidspunkt »på grund af krigen startet af Hamas, som millioner af mennesker i Israel og Palæstina lider under«.

Minor Detail (Tafṣīl Ṯānawī, arabisk 2017) tager udgangspunkt i en forbrydelse begået i 1949, da en ung pige fra en af Negevørkenens beduinstammer blev kidnappet, gruppevoldtaget og senere likvideret af en gruppe israelske soldater, som var sendt til området for at beskytte den nyoprettede jødiske stat mod såkaldte infiltratorer.

Bogmessens direktør, Juergen Boos, har forklaret aflysningen med et ønske om at tage afstand fra Hamas’ terror og gøre »jødiske og israelske stemmer særligt synlige på årets bogmesse«. Efterfølgende har mere end 600 internationale forfattere, forlæggere og oversættere underskrevet et åbent brev, der protesterer mod udsættelsen og det faktum, at Shiblis offentlige optræden under bogmessen er blevet aflyst. 

Og med god grund. Ikke blot er det en fejl, at bogmessen har besluttet at aflyse ceremonien for Shibli, det er også en fejl at prioritere jødiske og israelske forfatterskaber over palæstinensiske. Alt for mange er af den overbevisning, at en forståelse af palæstinensernes eller israelernes historie kræver, at man ser bort fra den anden side. Men hverken barbari eller lidelse er et nulsumsspil.

Den tyske bogmesse er nok for tynget af landets egen fortid til at kunne fremme balance, nuance og præcision – og beskytte den frie kunst. I stedet for at aflyse Shibli skulle de straks have programsat endnu flere arrangementer, hvor forskellige forfatteres synspunkter om Israel og Palæstina kunne brydes. 

Da kunne Shibli have talt om sin roman, der handler om, hvordan fortiden spøger, mens kritikere kunne have påtalt, at Shibli udelader det faktum, at de israelske soldater, som begik ugerningen, efterfølgende blev stillet for en krigsret og idømt fængselsstraffe.

I stedet valgte bogmessen aflysningens metode. Det er ikke blot fejt, det er også dumt.