Det er ingen andres skyld, når jeg til en begyndelse i denne anmeldelse af Sternbergs livfuldt flaksende og fleksende poetik eller måske rettere antipoetik Det samvær vi har sammen bliver nødt til at kvalificere min egen hype. Pressemeddelelsen meddeler nemlig følgende: »Lars Bukdahl kaldte ved flere lejligheder serien for 10’ernes Mit lys brænder.«

Mit lys brænder (som, har Thomsen fortalt, de studerende på Kunstakademiet kaldte for Mit livs brandert) er Søren Ulrik Thomsens legendariske 80er-poetik fra akkurat 1985. Og hvad er en poetik? Det er mere eller mindre poetiske og forgrublede refleksioner, aforismer eller deciderede lovsætninger i anledning af egen aktuelle poesi. De store poetikskrivende poetologer i Danmark ved siden af S.U.T. er i 40erne Poul la Cour (Fragmenter af en Dagbog) og i 60erne Per Højholt (Cézannes metode); mindre poetikskrivende poetologer er blandt andre Niels Frank, Niels Lyngsø, Pia Tafdrup, men det er svært grænsende til umuligt at komme i tanke om eksemplarer af slagsen født efter 1970.