Asyl. Det lille østafrikanske land med den grumme fortid udråbes som EUs frelser. Men hvad er det for et land, vi indlader os med? Mads Staghøj rejser gennem Rwanda 30 år efter folkemordet.
Rwanda er fremtiden
Illustration: Christoffer Zieler
I udkanten af Rwandas hovedstad opføres for tiden 1.500 hjem til asylansøgere fra Storbritannien, og Hope Hostel få kilometer fra centrum kan åbne i morgen.
»Vi er klar,« forsikrer Bakina Ismael, stedets unge leder, der tager imod i stram blazer og loafers, efter at jeg er blevet gennet gennem metaldetektoren. Etageejendommen med 200 sengepladser rejser sig i laksefarve i et almindeligt beboelseskvarter i Kigali. Indtil for få år siden lå her et børnehjem for rwandere, som mistede deres forældre under folkemordet. Nu ligger koraner og bedetæpper fremme på pinligt rene dobbeltværelser, arabisk skiltning viser vejen til halalbuffeten og kontorer til asylsamtaler. På anden sal skrubber en rengøringsdame energisk gelænderne.
Del:
