Eftersom den gode bog, jeg skal anmelde godt her, er digteren Jan Thielkes begejstrede og nørdede monografi The Rolling Stones, ville jeg til en start koncentrere mig om sangene på den splinternye, skramlede og overnaturligt overgivne og medrivende Rolling Stones-plade, Foreign Tongues. Og dem skal jeg nok nå frem til, men hvis der er noget, som er umuligt at have kontrol over, så er det jo, hvilke sange man får på hjernen – og derfra videre rundt i kroppen. Man kan hverken tvinge sange ind eller ud.

Og lige nu – i den skrivende stund, som er sit eget mellemværende med musikalitet, sprog og skrift – er den sang, jeg har i hoved og krop, sidste års »Best Guess« af den yngre, amerikanske sangskriver Lucy Dacus. En meget u-Stones-agtig, nonchalant perlende melodi med det fineste, fyndige omkvæd, her første vers plus omkvædet, det er en kærlighedssang, en god og lykkelig én: