Kulturkamp. Übersymbolet på moderniteten – den tyske Bauhaus-skole – er blevet prygelknabe hos højrenationale Alternative für Deutschland, der vil omkalfatre kulturpolitikken, så den bygger på store tyske tænkere som Nietzsche og Heidegger.
Tænk tysk igen!

Jeg og min Skoda kører om morgenen på Autobahn 9, der forbinder Berlin og München. Her kører mange 250 kilometer i timen gennem det tyndt befolkede Sachsen-Anhalt, der i adskillige tyskeres øjne blot er »køre-igennem-land«. Inde i den østlige delstat med kun 2,1 million indbyggere står der i rabatten et skilt med »Hjertelig velkommen i Sachsen-Anhalt«, suppleret med hashtagget #moderndenken – »tænk moderne«.
Dette slogan er delstatens branding og refererer til, at man er – og især har været – hjemsted for mange innovative foretagender. Fra flyproduktion og dampmaskiner til kemisk industri og opfindelsen af farvefilm. Men præmieeksemplet på #moderndenken er den verdensberømte designskole Bauhaus fra mellemkrigstiden. Skolens ideer og koncepter blev en enorm global succes med sin progressive, eksperimenterende, funktionalistiske, retlinede – og ofte minimalistiske – æstetik og formgivning. Den udartede dog også til en arkitektur, der siden blev udskældt som »de rette vinklers tyranni«.



