Erfarringsparring. Aaiún Nins digte er alt for dygtige til at have alt for meget på hjerte til, at poesien kan træde i karakter på egne betingelser.
Raseriets ambition, sorgens kondition
Det er et problem, når læseren har nemmere ved at beundre en digter end ved at beundre hendes digte.
Sådan har jeg det med Aaiún Nin og hendes debutsamling På min huds sorthed, omhyggeligt oversat til dansk fra engelsk af Mette Moestrup (i samarbejde med digteren). Det er beundringsværdigt, at Nin er flygtet fra sit hjemland, Angola, fordi hun ikke vil opgive sin identitet som digter og lesbisk og sin modstand mod kvindeundertrykkelse og homofobi, og at hun insisterer på at gøre sig ud til bens over for den civiliserede racisme, hun har mødt i Vesten og i Danmark.
Del:
