På et skilt hos Bog & idé i Amager Centret læste jeg til min store glæde proklamationen »DIGTE ER TILBAGE!«. Bortset fra, at det ikke var, hvad der stod. Da jeg så nærmere efter, nogle gange skal man lade være med at se nærmere efter, stod der i stedet: »DICTE ER TILBAGE!«

Der var både digte og digtere til stede, da Dronning Margrethe uddelte “Prins Henrik Prisen" til digter Peter Laugesen på Fredensborg Slot. Arkivfoto: Liselotte Sabroe
Der var både digte og digtere til stede, da Dronning Margrethe uddelte “Prins Henrik Prisen" til digter Peter Laugesen på Fredensborg Slot. Arkivfoto: Liselotte Sabroe

Med henvisning til Elsebeth Egholms krimiserie om Aarhus-journalisten Dicte Svendsen, som jeg for en 15 år siden læste et par bind af for at underbygge mine fordomme om deres elendighed. Det blev de så, underbygget, fordommene. Og som om digte nogensinde har været væk! Det er de aldrig, lige meget hvor hårdt de ignoreres, lige meget hvor dybt de glemmes.