Læsedød. Meget tyder på, at internettet, smartphonen og den kunstige intelligens tilsammen vil gøre en ende på bogens kulturhistoriske dominans. Så har litteraturen overhovedet en fremtid?
Parentes slut

Man skal altid træde varsomt, når man proklamerer, at en grundsøjle i den moderne verdens fundament er ved at smuldre. Alligevel har et sammenfald af udviklinger i de seneste 10-15 år givet mig en tiltagende fornemmelse af, at litteraturhistorien er på vej til at uddø.
Lad mig starte med en teori om bøger. Den er udviklet i Danmark, på Syddansk Universitet af litteraturforskerne Tom Pettitt, Lars Ole Sauerberg og Marianne Børch, og handler om den såkaldte Gutenberg-parentes. Teorien var en interessant idé, da den blev formuleret for et par årtier siden, men i dag kan man se og mærke den overalt i den konkrete virkelighed. Teorien lyder omtrent sådan her:



