Øen i søen har kun én barber

Den eneste podcast, jeg nogensinde ville gide høre, skulle være en, der bare bestod i lange leddeløse samtaler mellem Thomas Boberg, født 1960 og forfatter til cirka 40 skønlitterære værker siden 1984, og hans søn Louie, født 2015, som i Boberg seniors nye, rigt distræte og nærsynede autofiktive roman, Insula, har fået dæknavnet Hugo, selvom Thomas hedder Thomas og hans kone, Louies mor, hedder Rebecca, ligesom hun gjorde i den såkaldte rejseroman Africana fra 2019. Men det er virkelig ikke svært at genkende drengen som sig selv fra de forunderligt smukke digte, han skrev i luften som fireårig, og som hans far nedskrev og lod trykke på først Facebook, siden i Hvedekorn og 2021-digtsamlingen Forberedelse til livet, selvom den yngre digter er blevet en smule mindre visionær og umiddelbar og en smule mere ironisk og drillesyg i sin suveræne omgang med sprog og fantasi. En samtale mellem de to i den nye bog begynder sådan her:

»Far, hvad hedder du?/ .../ Far, hvorfor svarer du ikke?/ Jeg tror godt, du ved hvorfor./ Far, ved du, hvem du er?/ Hvorfor svarer du ikke?/ Måske ved du det selv?/ Far, så siger jeg det./ Far, du er den skaldede dame Bebsiana./ Far, du er den udvalgte tissemandskriger./ Du er spindelvævstryllekunstneren./ Du er den onde far.«