Bøger

Roman. En voldtægtsanklage, en løgn, et selvmord og livslang anger. Anna Elisabeth Jessens bygger stort med nøjsomme midler i moralsk diskussionsroman.

Misundelsesløgnen

krot

Titlen på Anna Elisabeth Jessens nye, lavmælte og gravalvorlige roman, Oblivion, er et formuldet fremmedord, der betyder glemsel. Men romanen handler slet ikke om glemsel. Den handler snarere om at gøre op med glemslen, eller rettere: med en dyb fortrængning af en livsforandrende tragedie. Og om – hvilket er romanens kerne – fortrængningens formålsløshed.

På en lejrtur for unge spejdere har den populære 18-årige spejderleder Hans og den 15-årige pigespejder Johanne samleje på en søbred, mens resten af selskabet danser og drikker oppe i hytten. Da Hans næste dag bliver anklaget for at have voldtaget Johanne, ramler hans verden, og han hænger sig selv i en vaskekælder.

krot
Klaus Rothstein
(f. 1964) skriver litteraturkritik, kommentarer og journalistik. Han har skrevet en række essaysamlinger om litteratur, kultur, politik, rejser m.m., blandt andet 'Kvinde på Dronning Louises Bro', 'Frisk fisk til inkaen', 'Den nøgne maskine', 'Soldatens år', 'Ord og handling', 'Det der var' og 'Flugten til Europa', 'Den druknede dreng' om flygtningekrisen som motiv i samtidslitteratur og kunst og senest 'Den sorte mand. Racisme, woke og hvidhed i dansk litteratur'. Desuden tilrettelægger og programvært på radioprogrammer og podcasts til DR P1 og P2.
krot@weekendavisen.dk

Andre læser også

  • Bøger
    Abonnement
    Den ydmyge utopist

    Ikke-rædselsfuld. Uffe Elbæks brand som naturens muntre søn i den politiske jungle forbliver intakt i hans meget lange, men ikke altid reflekterede selvbiografi.

  • Bøger
    Abonnement
    Det geraniumrøde indre

    Billedverden. Gerald Murnane viser os indersiden af sit hoved i en fortryllende roman, der ikke minder om nogen andre former for litteratur.

    Lasse Winther Jensen
  • Bøger
    Abonnement
    Desperationens mægtige elfenbensbalkoner

    Tidens Høecktand. Klaus Høeck knuselskes som en avantgardens Benny Andersen, men skønheden og skandalen i hans sorte sonetter brænder hvidglødende for evigt og evigt.