Jeg er en af Marcel Prousts mange elskere. 

Jeg var kun et barn, da kimen til vores livslange affære blev lagt. Min mor havde ikke På sporet af den tabte tid stående på sin reol, men en af hendes veninder havde, og når vi besøgte hende, sneg jeg mig altid ind i den stue, hvor jeg vidste, at den store roman stod.