Ugens ord. Sjældent passer et ords fonetiske udtryk og klang så godt med, hvad det faktisk betegner.
Mand
Mand [ˈmanˀ], af norrønt: maðr. Indtil for nylig betegnelsen for et voksent menneske (homo sapiens) af hankøn; dét biologiske køn, som for menneskers vedkommende producerer de kønsceller, der befrugter hunkønnets æg ved forplantning. Manden indeholder i modsætning til hunnen et Y-kromosom, og de sædceller, som han med jævne mellemrum om ikke andet så i evolutionens interesse skyder af i retning af hunnens æg, er enten Y eller X. Manden afgør dermed afkommets køn, så hans eventuelle klager over dette er åbenlyst grundløse.
Manden bruger sit specifikke kønsorgan til afskydningen. I Brøndums Encyklopædi (1994) skriver Jørgen Leth nok så berømt om hunnens kønsorgan på en både lyrisk-sanselig og antropologisk måde, mens Pia Møller Nielsen nysgerrigt registrerer stadierne for mandens forunderligt foranderlige kønsorgan. Her tredje stadie, kørt i stilling og klar til beskydning, hvilket blandt andet evolutionen, i lange stræk kulturhistorien og adskillige mænd og kvinder synkront og bevidst efterstræber: »Pikken som en statue, en form, et ikon, dens selvstændige væren, en fallos, rejst, blank, rå med dens sammenstød af papirtynd hud og voldsomme årer, dunkende.«
Del: