Spionsag. Hvordan døde en tidligere chef i Hollands militære efterretningstjeneste? Det spørgsmål har presset den hollandske stat så meget, at de nu har gravet liget af den døde spion op af jorden for at undersøge det på ny.

Hvad graven gemmer

Det stormede, da kirkegravere skændede den offentlige grav. Væk med gravsten, væk med græstørv og væk med jorden. Kisten med det lig, der efter et lille år i jorden så småt var gået i forrådnelse, skulle op igen.

På kanten af hullet stod politiet. Gravskænderne var statsautoriserede, så de havde ikke noget at frygte. Repræsentanter fra anklagemyndigheden og det retsmedicinske institut skuttede sig også i blæsevejret, da kisten blev løftet ud af jorden. Afdødes efterladte var ligeledes trukket i vintertøjet. Når en tidligere spion hentes frem fra de dødes rige, er det lidt af et tilløbsstykke.

khth
(f. 1992) er journalist og skriver om politik og økonomi. Uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Han har skrevet for Weekendavisen siden 2017 og har tidligere skrevet for den tyske avis Die Tageszeitung.

Andre læser også