Udødelighed. En af Italiens største litterære klassikere, Giuseppe Tomasi di Lampedusas millionsælgende roman Leoparden, vender tilbage i rampelyset med Netflix-serie.
Leopardens sidste spring
Vejen til Santa Margherita di Belice er lang og støvet og fuld af sprækker i asfalten, og undervejs læner klippeformationer sig ud fra de stenede skråninger i sælsomme, ufærdige silhuetter. De ligner kæmpehænder, som er blevet afbrudt midt i deres arbejde. Foråret står i fuldt flor, her er grønnere end Irland, det vrimler med bier, møgbiller og sommerfugle, og om få måneder vil det hele være brunt og afsvedet, som havde det hele bare været en drøm.
Da den sicilianske forfatter og adelsmand Giuseppe Tomasi di Lampedusa (1896-1957) som dreng fik sommerferie og tog fra Palermo og herud, hvor familiens foretrukne landsted lå, foregik første halvdel af rejsen i tog og resten med hestevogne, ledsaget af det lokale politi. I erindringsbogen Sirenen og andre noveller (på italiensk: Racconti, 1961) beskriver han den sidste stationsby som »en trist flække med åbne rendestene, med svin promenerende i hovedgaden og med myriader af fluer«. Lige uden for elendigheden begyndte bakkerne og en tavs rejse mellem hovslag gennem et uendeligt forbrændt landskab »kuet under solens næsten lodrette stråler«, forbi magre oliventræer og forladte landarbejderhuse, inden den sidste flod endelig var passeret, og det begyndte at gå opad mod rejsens mål. 12 timer havde det taget.
Del:
