Årtusindskifte. Michel Houellebecqs lille ferieroman fra år 2000, som endelig foreligger på dansk, er et af hans mest bevægende portrætter af det moderne menneskes åndelige afsavn.
Længslen efter et Israel

Michel Houellebecq
En af de ømmeste scener i Michel Houellebecqs ellers blaserte og misantropiske forfatterskab finder sted en tredjedel inde i hovedværket Underkastelse fra 2015. Vi befinder os i år 2022, og Frankrig undergår en stigende islamisering, efter landet har valgt en muslimsk præsident. Romanens hovedperson, litteraturprofessoren François, tager afsked med sin unge jødiske elskerinde, hvis familie har valgt at flytte til Israel.
Da han følger hende ud af sin lejlighed, spørger hun, hvad han selv har tænkt sig at gøre nu, og hvad der kommer til at ske med universitetet: »Jeg fulgte hende ud til døren; det gik op for mig at jeg faktisk ikke havde nogen anelse om det; og det gik også op for mig at jeg var skideligeglad. Jeg kyssede hende blidt på læberne inden jeg svarede: ’Der er ikke noget Israel for mig.’ En fattig tanke; men en præcis tanke. Så forsvandt hun ind i elevatoren.«
Del: