I vesten stiger solen op

Rasmus Mariager har i mange år haft snuden i sporet efter Den Kolde Krig. Nu har han taget fat i Sjælekampen og begået et vigtigt og fascinerende storværk om Danskernes kolde krig. Det er en fortælling om de år, som endnu sidder i mange af os og i det samfund, vi har tilfælles. Tilmed er det en del af vores fortid, som bliver stadig mere påtrængende, fordi den aktuelle udvikling minder os om, at verden vist aldrig var et helt så fredeligt sted, heller ikke her i vores fredsommelige afkrog.

Det var statsminister Hans Hedtoft, der – op til den skæbnesvangre beslutning om at bryde med årtiers neutralitetspolitik og i april 1949 gøre Danmark til medstifter af Atlantpagten – sagde, at valget krævede en »sjælekamp«. Det er stikordet til Mariagers fortælling om, »hvordan den kolde krig kom til at spille sammen med danskernes hverdag«. Fortællingen kredser om den indre kamp om sjælene, den kamp, der sætter sig dybt, og som ender med at handle om, hvem der er ven og fjende. Det er med andre ord »en historie om, hvilket samfund vi skulle være«, og dermed også om, hvilket samfund vi blev.