Ordet kz-lejr er ikke til at adskille fra absolut ondskab, sult, sygdomme og massedød. Ordet føder, i hvert fald hos mig, med det samme et billede af en krematorieovn.

Men der var midt i elendigheden, nøden og angsten også det liv, fangerne var henvist til. En ventetid præget af evig jagt på føde og varme, et bizart bureaukrati, en udviklet sortbørshandel, evige rygter om småt og stort og et skrøbeligt håb om at slippe ud. Et perverteret liv, men en hverdag.