Disse egentlig ret voldsomme linjer fra Søren Ulrik Thomsens hygsomme langdigt Det værste og det bedste fra 2002, fem år efter at Radiator bragede gennem samtlige lystavler, er den bedste og mest præcise formel for den fortælling om Jan Sonnergaards liv og værk, som vennen og litteraten og forfatteren Kristian Himmelstrup giver til bedste i sin biografi Søde Jan, udgivet af Sonnergaards forlag gennem alle årene, Gyldendal:

»det bedste er for sit indre øre/ at høre sin værste fjendes tarme/ klaske hårdt mod et koldt cementgulv// og det værste er at hævnen slet ikke er sød/ men trist som Peter Bangs Vej i pisregn:/ Det er det værste for mig«