I udbrud. I samtlige af Gogols fortællinger dukker djævlen op, men vil de stadig være at finde i hans fødeby? Vil de være flygtet eller dræbt af russiske granater?
Gogols djævle
Velikije Sorotjintsy ligger et sted i skovene mellem Kyiv og Kharkiv. Den har små 4.000 indbyggere, hvoraf de fleste taler både ukrainsk og russisk. Den har et rådhus og en skole og sikkert også et savværk og en tankstation. Den lille bys smukkeste bygning er imidlertid dens hvide barokkirke med de fem grønne kupler. I kirken blev Nikolaj Gogol, en af alle tiders særeste litterære skikkelser, i sin tid døbt. For hans skyld har jeg længe gerne villet rejse til Velikije Sorotjintsy.
Gogol blev født i foråret 1809, mens Napoleonskrigene rasede i Europa. Og han, hvis far var en ukrainsk kosak, og hvis mor var en russisk adelsdame, kan meget vel have sagt sine første ord på ukrainsk eller russisk den dag i september 1812, hvor det blodige slag ved Borodino udkæmpedes nogle hundrede kilometer mod nord. Kan verdenslitteratur opstå i så lille en verden, som Velikije Sorotjintsys? Ja. Det er Gogols Aftener på en gård nær Dikanka beviset på. Den lille samling fortællinger om livet blandt ukrainske bønder, jøder, sigøjnere, heste og høns er hans første mesterværk. Den gør i 1832 den 22-årige student fra provinsen til den, alle litterater taler om i zarens Skt. Petersborg.
Del:
