Kontroversen. Hvorfor reagerede Will Smith med en lussing, da Chris Rock fornærmede hans kone? Måske rummer Smiths selvbiografi svaret.
Lige i ansigtet
Nogle mennesker kan bare ikke tage en joke. Men når man læser de første par kapitler af Will Smiths selvbiografi, der udkom i november, skulle man ikke tro, at den 53-årige skuespiller, musiker og producer var en af dem.
I begyndelsen kredser Smiths historie, med den dobbeltbundede titel Will, om hans konstante trang til at underholde, få folk til at grine, skabe god stemning, holde facaden, være en pleaser. Sådan klarede Smith sig gennem en barndom med en voldelig far, sådan blev han populær i skolen og nabolaget på trods af fysisk akavethed, sådan har han tjent millioner af dollar på hitsingler og blockbusterfilm.
Del: