Prisvinder. Christian Egander Skov modtager Weekendavisens litteraturpris for sin fornemme analyse af det borgerlige Danmarks elendigheder. Borgerlig krise er diagnostik til tiden.
Fortids fremtid
Som en ubekvem spåmand trådte Christian Egander Skov i efteråret med forbløffende selvsikkerhed frem på den offentlige scene, mens indflyvningen til folketingsvalget var i fuld gang. Den unge mands budskab: Jeg håber virkelig ikke, det blå Danmark vinder folketingsvalget på baggrund af minkskandalen. Sært budskab. Sær kættersk dialekt fra en konservativ historiker.
Sit argument udfolder Egander Skov i Borgerlig krise, som Weekendavisens læsere nu har kåret som bedste bog i det skelsættende år 2022. Bogens påstand var og er, at det borgerlige Danmark er i så ringe folkelig og politisk forfatning, at en valgsejr blot ville kalke sætningsskader og revner i murværket til med magtens hvidtekalk. Det ville udskyde den nødvendige afklaring af, hvordan en levedygtig borgerlighed må være.
Del:



