Det er svært at være forfatter, har jeg indset efter otte måneders skriveorlov. En demonstrativt lang periode, min kommende bog kan ikke afskrives som et sideprojekt.

Materialet enten vælter frem i uhåndterlig masse eller tørrer ud, så snart man nærmer sig. Man udvælger pinagtigt; hvad fanden vil man sige? Måske intet. Åh, selvlede. Og så den egentlige, omstændelige skrivning. Sætningerne i hjernen er ikke rigtige sætninger, finder man ud af, de skal formes, pylres om. Man skriver jo til den indbundne, ISBN-katalogiserede evighed.