Fatter puslespillet en brik?

To bøger, jeg lige skal nå at redde ud af 2021, inden de går i glemmebogen, fordi de knap nok er blevet læst, i hvert fald ikke i nogen offentlighed: Den ene har fået en venlig anmeldelse i Information, den anden er – utroligt nok, for det er dog en roman – slet ikke blevet anmeldt. Det drejer sig om to bøger af Mia Degner, begge med cool titler (endnu coolere stillet ved siden af hinanden), digtsamlingen Lyset bærer ikke nag til nogen og romanen (genrebetegnelse: »roman og noveller«, altså på samme tid!) Havet og væk.

JEG VED GODT, hvem Mia Degner er, og derfor vidste jeg også, at jeg burde bide mærke i de to bøger og få dem læst forpligtende, det vil sige anmeldende. Mia Degner debuterede (først i Hvedekorn og derpå med nogle af de samme tekster) med digtbogen En lodret drøm, hvis glidende, ømt underfundige forskydninger jeg var svært glad for, derpå kom kortprosabogen Kort over himlen, 2014, som jeg var fortvivlet uglad for, og så kom der forbandet nok ikke mere indtil pludselig nu.