Se ikke rundt!

Det er mere et suk, et cirka tredobbelt et, fordi jeg på den ene side ikke orker at se Adam McKays Netflix-film Don’t Look Up om en meteor på vej mod jorden – eller med fede allegoriske gåseøjne en »meteor« på vej mod jorden – fordi alle andre for længst ikke bare har set den, men også haft en formuleret mening om den på de samlede sociale medier eller i gammelmedier som dette; jeg er mere lynhurtigt end nogensinde fuldstændig bag om dansen.

På den anden side synes jeg sgu, det er ret fantastisk fedt, at så mange så passioneret og indædt diskuterer, hvad og hvordan et kunstværk betyder, og om det betyder det, de mener, det betyder, på den rigtige, sandhedskærlige og sandhedsfremmende måde, og om den måde i sin simpelhed eller kompleksitet er kunstnerisk kvalificeret. På den tredje side må jeg fuld af den giftgrønneste jalousi konstatere, at der siden Yahya Hassans Yahya Hassan ikke har været noget dansk skønlitterært værk, ikke engang de punkede-klonkede billedbøger af Christina Hagen, der har være bredt eller bare snævert diskuteret med nogen form for passion eller indædthed.