Kært organ har mange navne!

Især når det mangler og glimrer ved sit fravær og lyser besværligt og dejligt og sært op, da det pludselig ikke mangler mere. Som digterjegets p-i-k i Lasse Dyrholms Jensens turbooverinformerende, kækt og ømt (av!) knækprosaiske debutsamling Supersoaker. Titlen er ét navn til den, et vældigt vandgevær. Mere komplekst kaldes den »En stor død knogleløs fuckfinger til biologien«. Men den er også bare et stykke mørbrad i en frysedisk.